Mazarinkager uden gluten

Der er kommet to nye opskrifter på enkel og sommerlige mazarinkager helt uden gluten: Citronmåne / citronmazarin og Mazarinkage med chokoladeovertræk.
Citronmånen er både saftig, frisk og intens i smagen – en uimodståelig kombination af sød marcipan og syrlig citron.
Den er egentlig mere en mazarin, da konsistensen er 'tæt' pga. indholdet af marcipan og en lille mængde mel.
Mazarinkagen med chokoladeovertræk opleves ikke som 'en glutenfri kage', men som en klassisk lækker mazarin med masser af marcipan!
Begge opskrifter er nemme at lave, naturligt glutenfri og kan uden problemer laves helt uden mælk.
Mange tak til Grøn Stue-medlem Mette for at dele sine opskrifter.
På Grøn Stue er der mange opskrifter på glutenfrit bagværk – brød, boller, vafler og kager.
Du finder dem i hovedkategorien Opskrifter under Bagværk, Morgenmad og Sødt.