Panodil og graviditet – hvad ved vi egentlig?

Billeder 600 x 600 (38)

Flere medier fortæller i dag om ny forskning, der peger på, at Panodil (paracetamol) tidligt under graviditeten kan påvirke barnets udvikling.

Måske har du også tænkt:
Skal jeg være bekymret? Hvad gør jeg, hvis jeg får brug for smertestillende?

Hvad forskningen viser

Forskere har i mere end 10 år undersøgt, hvordan paracetamol påvirker fostre.
Studier har vist, at brug af paracetamol i graviditeten kan have hormonforstyrrende effekter, særligt for drengefostre.
Der er bl.a. fundet sammenhænge til urogenitale udviklingsforstyrrelser og ændringer i hormonproduktionen.

Det kan du læse mere om i dette afsnit (som i øvrigt er fra 2017).

Det betyder ikke, at du aldrig må tage smertestillende.

Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt, og hvor paracetamol stadig er det bedste valg.
Smerter, lidelse og forstyrret søvn er nemlig heller ikke sundt. 

Men det giver mening at være bevidst om brugen og søge sparring, så du kan tage beslutninger, der passer til netop din situation.

Hvad kan du gøre i praksis

Hvis du er gravid – eller er i 'babymakingfasen' – og bliver i tvivl om smertestillende, er det vigtigt ikke at stå alene med bekymringen.
På Grøn Stue kan du få personlig sparring – enten i vores lukkede Facebookgruppe eller i brevkasserne her på siden.
Du kan bl.a. skrive direkte til jordemoder Tara Ravn. 

Her kan du stille dit spørgsmål og få svar, så du kan tage den beslutning, der giver mening for dig og dit barn.

Mere viden til dig

På Grøn Stue finder du flere guides, der giver dig overblik og konkrete råd.

'Undgå smertestillende håndskøbsmedicin' er kun ét af punkterne på min Top Ti til God Kemi for Gravide.
Og det er ikke engang det vigtigste råd. 

Det vigtigste råd handler nemlig om noget helt andet – noget, du sjældent hører om hos læge eller jordemoder.
Noget, som de fleste spiser regelmæssigt. 

Du finder Top Ti til God Kemi for Gravide her.