Pomace 'asfaltolie'

pomace

Når du køber olivenolie, forventer du måske, at den stammer fra saften af pressede oliven.
Men der findes også en type olie, som laves af de rester, der bliver tilbage, når olivenfrugterne allerede har afgivet deres “rigtige” olie.

Det kaldes Pomace olivenolie.
Den fremstilles ved at udtrække den sidste rest olie fra sten, skaller og pulp med kemiske opløsningsmidler, hvorefter olien renses, filtreres, opvarmes og dampbehandles, indtil den kan sælges som spiselig.

For at gøre den mere 'overbevisende', blandes den ofte med en smule almindelig olivenolie for at give smag og farve.

Pomace ligger helt i bunden af kvalitetsstigen for olivenolier og har intet tilfælles med en koldpresset ekstra jomfruolie – uanset hvordan den markedsføres.
Derfor anbefaler jeg at styre uden om Pomace, når du vælger olie til dit køkken.

Sjovt nok eksperimenterer man i Spanien med at bruge restprodukter fra olivenolieproduktionen i asfalt, og nogle studier har specifikt set på pomace som ingrediens i vejbelægning.
For at sige det lige ud: Pomace giver mere mening på vejene end i maden.

Vil du vide mere om olivenolie?

I guiden om olivenolie her på Grøn Stue kan du læse ... 

  • hvilke mærker der har den bedste olivenolie – både til budget og luksus 

  • konkrete produktvurderinger

  • om du må stege i olivenolie

  • guide til mild olivenolie 

  • guide til køb af olivenolie fra supermarkedet

  • og om olivenolie behøver at være økologisk.

Klik her for at komme til guiden om olivenolie

PS
Ikke medlem endnu?
Få adgang til det hele her.