Reaktion på mælk og gluten

"Blodprøven viste, at mit barn ikke reagerer på mælk."
"Vi vælger laktosefri mælkeprodukter for at undgå reaktion på mælk."
"Intolerance over for mælkeprodukter findes ikke." 
"Hvis man ikke har allergi, skal man bare give mælk og gluten, så man øger tolerancetærsklen." 
"Dit barn har ikke cøliaki, så det kan godt tåle gluten." 

Måske har du hørt disse eller andre myter og misforståelser omkring reaktion på mælk og gluten? 
De er desværre ret udbredte. 

Indrømmet – det kan være svært at navigere i alle de måder, som man kan reagerer på mælk og gluten. 

Det bliver ikke nemmere at, at f.eks. intolerance ikke længere er en officiel diagnose.
Det var den engang, men det blev fjernet i år 2000 i forbindelse med, at specialet medicinsk allergologi blev nedlagt i Danmark.
Dette speciale havdeansvar for diagnosticering og behandling af allergiske sygdomme, herunder fødevareintolerance. 
Så man fjernede ikke diagnosen, fordi intolerance pludselig ikke længere forekom, men pga. en strukturel og økonomisk prioritering. 

Andre reaktioner på mælk og gluten er ikke særlig velkendte og måles ikke i det etablerede sundhedsvæsen. 
Det betyder dog ikke, at reaktionerne ikke findes. 
Men det gør det sværere at diagnosticere og behandle dem. 

Jeg har opdateret guiden 'Reaktioner på mælk og gluten' for at gøre det nemmere for dig at få overblik over de mange måder, man kan reagere på mælk og gluten på.

I den kan du også læse, hvordan man tester for reaktion på hhv. mælk og gluten. 

Klik her for at komme til guiden 'Reaktioner på mælk og gluten'

Ikke medlem endnu?

Meld dig ind her og få adgang til alt indhold på Grøn Stue med det samme. 
Få klar viden, så du trygt kan vælge kemifrit, sundt og bæredygtigt – uden at bruge timer på research.