Morgenmadsmuffins

"Mor, nu må du altså se at få lagt din nye muffinsopskrift ind på Grøn Stue. Det er jo synd for alle de børn, som også har helsemødre, hvis de får klam morgenmad ... når nu de kan få de her muffins i stedet for."
Ja, det er ikke sådan at være teenager og have en helsemor ...!
'Klam morgenmad' betyder noget i retning af ... sund morgenmad, tror jeg.
Alt, der ikke er såkaldt 'normal morgenmad, som alle de andre spiser' – typisk cornflakes ("Normale Cornflakes mor! Ikke de der helsenogen, du køber." – sukkerfri, red.) eller havregryn med mælk.
Teenagedatteren er vild med disse muffins til morgenmad for tiden.
De kan lunes i ovn/airfryer og spises med f.eks. frisk frugt eller bær til.
De holder sig godt uden at blive tørre.
De er uden tilsat sukker. Se tips nederst i opskriften for gluten- og mælkefri version.
Du finder opskriften her.
Opskriften står i den store kategori med opskrifter på 'Morgenmad – sund og nem'.
Kig på den, og lad dig inspirere.