PFAS i torskerogn
I udgangspunktet er torskerogn sundt. Meget sundt endda.
Derfor er det også brandærgerligt, at torskerogn havde det højeste niveau af PFAS i en ny kontrolundersøgelse af PFAS i fisk og andre typer fødevarer.
Kontrollen er lavet af Fødevarestyrelsen – du kan se den her.
Det er behæftet med en vis usikkerhed, da det kun er en stikprøvekontrol samt et meget lille antal prøver.
Man har testet 5 dåser. Torskerogn havde et højere indhold end alle andre typer prøver (opdrættet fisk var i øvrigt lavt) – men stadig under aktionsgrænsen, hvilket betyder, at det stadig anses for acceptabelt af myndighederne.
Niveauet er også højere end vildtkød, forskellige typer lever og æg.
Man ved ikke, hvorfor indholdet er højest i torskerogn.
En forklaring kan være, at PFAS har en tendens til at ophobe sig i “æg” og måske særligt i rogn fra torsk, der er en bundlevende fisk.
Tendensen mht. torskerogn er også observeret i andre lande.
DTU Fødevareinstituttet konkluderer, at indholdet ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.
Men selv om grænsen ikke er overskredet, er helt nye målinger af PFAS i torskerogn højere end i alle normale fødevarer, der er målt på; vildt, kylling, æg, okse, fiskekød, grønt, frugt osv.
Derfor vil vi gerne her på Grøn Stue anbefale dette 'forsigtighedsprincip' omkring torskerogn:
- Torskerogn kan indgå i en varieret kost, men bør ikke spises i store mængder.
- Spis en højtbelagt mad med torskerogn maks. én gang hver 14. dag eller hvad der svarer til en portion torskerogn til aftensmad en gang om måneden.
- Anbefalingen gælder også børn, gravide og ammende.
- Lad være med at spise torskerogn flere gange ugentligt i årevis. Det er indtaget på den lange bane det handler om.
- Gå ikke i panik, hvis du eller dit barn har spist meget torskerogn. Det er, som det er. Du kan ikke gøre noget ved det. Det er formentlig ikke 'farligt'.
- Vær obs. på din og dit barns samlede eksponering for PFAS. Det er i sidste ende dét, som er afgørende.
Og dét kan du faktisk gøre noget ved. Se guiden her.
